Jeg er Karina Mai uddannet guldsmed og daglig leder af Adamslyst Ridecenter. Da jeg skulle skrive om Jewells for a Reason blev opgaven for overvældende og svær. Derfor har jeg fået hjælp til dette af en helt igennem fantastisk veninde, som har være med fra starten, da jeg første gang sagde: “Tror jeg vil lave smykker igen, det kan ikke slutte her”. Hun udtrykker det på følgende måde …
Grundstenen til Jewels for a reason – blev lagt allerede, da Karina blev født.
Fundamentet er således en smuk kombination af den fælles passion for både heste og guldsmede faget, som Karina hele sit liv har delt med sin far, samt den uendelige kærlighed, der altid har bundet dem sammen.
(Og jeg tilføjer med stolthed og stor respekt : “Min far Arne Hansen var guldsmed og nok verdens bedste til produktion af smykker”.)
Fælles for de to er, at de altid har arbejdet efter det vise, at alt kan lade sig gøre. De ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. De får tanker til at blive til virkelige og drømme til at gå i opfyldelse.
At få at vide: ”det kan man ikke”, giver bare ekstra blod på tanden og besvares af et: ”Selvfølgelig kan man det. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan!”. Det drive har gjort, at både Arne og Karina har formået at trylle med opgaver, som for andre syntes umulige.
På den måde har først Arne været banebrydende inden for sit felt og nu følger Karina i hans fodspor med både fælles og egne kreationer. Hver især har de skabt unikke resultater.
Med Jewells for a reason – giver Karina os et kig indenfor i den verden af passion og kærlighed, der er hendes og som hun formidler videre til os andre gennem sine smykker.